100 dage som selvstændig

100 dage som selvstændig og 7 ting jeg har lært på vejen

Estimeret læsetid for denne artikel er: 11 minutter

Hvad var det egentlig jeg har lavet de første 100 dage som selvstændig?

Når en ny statsminister tiltræder ministeriet, så bliver et stopur sat i gang. Når det stopur rammer 8.640.000 sekunder, eller det man kalder ‘de første 100 dage’, så laves en statusrapport. Hvad har statsministeren opnået, hvad kan vi pege fingre af og hvor skal vi klappe af begejstring. Vi kan diskutere hvorvidt det bruges som motivation eller som skræmmekampagne: “hvis du ikke når det her, så buh’er vi af dig!”

100 dage svarer til 14 uger og 2 dage. 3 dage fra at være et fuldt semester på Syddansk Universitet.

Konstant går vi rundt i en tilværelse, hvor vi bliver målt og vejet. Lærer vi nok på universiteterne, tjener vi for lidt eller for meget og for de andre mere end vi gør. Ikke mindst, så måler vi tid. For tid er penge. Uanset grundlaget for at måle og veje, så giver det mening efter 100 dage at stoppe op og se tilbage.

Tidsregistrering er for fedt!

Jeg er begejstret bruger af tidsregistreringssystemet Toggl til at holde styr på min tid. Hvilke opgaver bruger jeg for lang tid på at lave? Hvor mange af de timer er fakturerbare? Det giver mig et nemt overblik over min tid og hvor meget (eller hvor lidt) jeg arbejder.

Nu er der så gået 2.400 timer siden jeg oprettede mit cvr-nummer. Toggle fortæller mig, at ud af de 2.400 timer hat jeg har brugt 483 timer på min virksomhed. Det er mange tal, mange projekter og en del kategorier. Så i stedet for at forsøge og skrive mig ud af de nørdede data-aspekter af mine første 100 dage, så får du her en infographic med det fulde overblik over min tid. Fortsætter du videre ned, så giver jeg dig yderligere 7 ting jeg har lært i løbet af de 100 dage.

(1) Økonomi: Hvad pokker skal man give sig selv i løn og hvornår kan man udbetale løn første gang?

Som nyuddannet er det svært at vide hvad man kan forlange i løn, når man er til jobsamtale. Jeg vil dog påstå, at det er endnu sværere at finde ud af hvad man kan betale sig selv i løn og hvornår. Der skal opbygges en likviditet i virksomheden og du kan jo ikke bare hæve 40.000,- i løn uden at have tjent dem – og betalt skat, faste udgifter og alt muligt andet.

Nogle datoer får en helt ny betydning. Midt i måneden hæver SKAT, hvad der føles som alt hvad du har tjent, fra din konto.

Som nyuddannet er jeg ret nem at tilfredsstille. De sidste seks år har jeg haft stor fokus på hele tiden at finde den mest fordelagtige forsikring til den billigste pris. Jeg skifter hvis det bliver for dyrt eller kan få det billigere et andet sted. I det hele taget har jeg brugt de fordele jeg har fået som medlem de forskellige steder til det fuldeste. For helvede, bare det at være 3 måneder på dagpenge hvor mit rådighedsbeløb steg med 4.000,- var en fest. Jeg sparede sgu op på dagpenge!

I virkeligheden gør det, det også enormt nemt at starte selvstændig og starte ud med ingenting. Med den smule opsparing jeg havde har jeg overlevet uden løn i tre måneder og har stadig kunne nyde en øl i ny og næ. Der har i det hele taget været meget få ofringer, som jeg har måtte lave henover sommeren. Jovist var jeg ikke på sommerferie, men det havde jeg med garanti ikke været alligevel, for jeg kan bedre lide at rejse i foråret og efteråret.

(2) Prissætning: Hvad er jeg egentlig værd og hvorfor er der ikke større gennemsigtighed?

Jeg har virkelig fået mange gode råd og inputs til hvordan jeg skal prissætte det jeg laver. Men de har alle sammen været forskellige, modsigende og slet ikke til at finde hoved og hale i. “Sæt prisen op … tag for flere timer … lav en fast pris … brug altid timepris … del det op … slå det sammen …” Men ingen har fortalt mig hvad de tager for deres ydelser eller hvad de selv tjener – hvad der i virkeligheden ville hjælpe mig mest. At vide hvad andre tjener og spejle sig selv i dem giver mig et billede af om jeg skal tage mere eller mindre.

“Det handler om udbud og efterspørgsel” Men når jeg ikke ved hvad prisen på andre udbud er, hvordan fanden skal jeg så kunne finde den rette pris til efterspørgslen?

Jeg tænker, at jeg nok skal lære at spore mig ind på en god pris og hvad jeg er værd, men det tager tid. Der er ingen tvivl om, at jeg bliver nødt til selv at fejle, tage for lidt og knokle for intet og lære af det. Det er også en af grundene til at jeg registrere al tid jeg bruger i virksomheden. Dette blogindlæg bliver også tidsregistreret, så jeg om noget tid ved præcis hvor meget tid det i gennemsnit vil tage mig at lave et blogindlæg.

(3) Motivation: Der er kun mig selv til at løfte opgaven og bestemme retningen

De fleste opgaver er heldigvis i samarbejde med kunderne, så der er jeg ikke mutters alene. Men der er tidspunkter, hvor det eneste man har brug for er at tænkte højt og blive inspireret af en kollega. Nogle gange er det præcis det input, der sender en videre med opgaven. Jeg er typen der taler for at tænke, så det er vigtigt for mig at få sagt nogle ting højt. Det hjælper mig med at kunne se muligheder og analysere samtlige aspekter.

Selvom, at #princefartalot er en virkelig god lytter, så ved han bare ikke noget om drive forretning.

Jeg får energi af sparring og det giver mig motivation til at fortsætte. Derfor har jeg fået opbygget nogle rutiner og metoder, som bidrager til energi og motivation. Et skønt netværk, skift i omgivelser og at holde en pause hjælper meget. Jeg kører min dag i en form for blokke, hvor jeg deler min tid op. En dag kunne være 1) stilsiddende arbejde, 2) løbe ærinder, 3) møder, og 4) stilsiddende arbejde. Her er #princefartalot til gengæld altid klar til tjeneste med leg og gåtur. En kontorhund er slet ikke så tosset.

(4) Job: Jeg er stadig småsur og pigefornærmet over at jeg ikke bare fik et job i corporate

I virkeligheden er det kun mig selv jeg kan bebrejde. Det kan sagtens være jeg har været for utålmodig og bare skulle have holdt dagpengeland ud i længere tid. Så havde jeg muligvis landet et fedt job.

Sagen er den, at jeg til jobsamtaler konstant skulle stå på mål for min erhvervserfaring, mit frivillige engagement og min interesse for diverse projekter samt de netværksgrupper jeg er en del af. Tit blev jeg spurgt om jeg overhovedet ville kunne sidde stille. Om jeg ville kunne lægge al min energi ét sted og jeg skulle beskrive hvorfor jeg dog havde SÅ MEGET erfaring. Er det nu pludselig skidt?

Jeg har to veninder, der vitterligt havde væddet om hvor lang tid der gik inden jeg blev selvstændig.

Jeg er godt klar over jeg har lavet mange ting. Men ærlig talt, så er det dét vi studerende får tudet ørene fulde af: “det er godt at have frivilligt arbejde på cv’et … det er vigtigt du får et studierelevant job … hvis du har været i udlandet, så er det super godt … find nu en god virksomhed til praktik”. Det var sikkert ikke meningen at man skulle gøre det hele. Men hvorfor skal jeg hænges ud, når det eneste jeg er skyldig i er at have en masser energi, motivation, passion og struktur til at kunne klare så mange ting? Sandheden er, at det i virkeligheden var mere end et fuldtidsjob for mig at studere.

Jeg følte mig levende, jeg følte mig engageret – jeg havde noget at gå op i

Så sidder man der til en jobsamtale og de får det til at lyde som om det ikke er muligt at føle sig levende i deres organisation. Flere gange ringede de efter 1., 2. eller 3. samtale med beskeden: “Vi er bange for, at du kommer til at kede dig, så vi satser på en med mindre erfaring og færre kompetencer inden for området”. Tak, det er super – Jeg gider slet ikke arbejde i en organisation hvor man keder sig! Så bygger jeg bare min egen hvor man har det sjovt, kun laver de projekter man brænder for og har mulighed for at udvikle sig.

(5) Livsstil: Alle snakker om at det kræver is i maven at blive selvstændig, men hvad betyder det?

Min første virksomhed stiftede jeg som 6-årig. Den hed ‘Alle Farver’ og solgte tegninger for 50 øre. Min far var min største kunde og jeg lavede en faktura til ham på det antal tegninger han havde bestilt og så havde han 8 dage til at betale.

Jeg tror ikke 6-årige mig havde forestillet sig at livet skulle se sådan ud 20 år senere, men nået havde jeg da fat i – den korte betalingsfrist.

Det kan godt være det kræver et eller andet at være selvstændig, men jeg ved ikke om det er is i maven. For mig har det været helt naturligt. Jeg kommer ud af en familie med selvstændige; min far har haft egen tegnestue og min mor eget webbureau. Kald det opdragelse, natur, opvækst eller noget helt andet, men is i maven tror jeg næppe det er.

Jeg tror ikke jeg har mere is i maven end andre, men jeg tror jeg har noget helt andet. Jeg har en god kombination af to ting:

  1. Min “nå pyt” grænse er ret god. Hvis noget ikke lykkes, så må jeg finde en anden løsning. Jeg dvæler ikke ved mine fejl for længe. Jeg finder ud af hvad der gik galt, finder ud af hvad jeg kan ændre og fortsætter. Det nytter ikke noget at overanalysere hver eneste situation man havner i.
  2. Jeg har en oprigtig tro på at alt nok skal gå. Jeg kan ikke mindes en eneste situation, hvor det hele ikke gik til sidst. Jeg har stået i tarvelige situationer, trælse situationer og enormt svære situationer, men med tiden har det hele løst sig. Nogle gange af sig selv med tiden andre gange har jeg arbejdet hårdt. Troen på at det hele nok skal gå kan vel også være en form for is i maven.

Uanset hvad, så ser jeg ikke mig selv som typen med en masse is i maven – men jeg skal nok klare det der kommer mod mig.

(6) Myte: Selvstændige arbejder hele tiden, 24/7, sover dårligt og sælger deres sjæl for deres hjertebarn

For nogen passer det her sikker meget godt. Men det er min overbevisning, at det mest er de rigtige iværksættere, altså dem der har opfundet et nyt produkt. Dem, der fra dag et har store udgifter, der skal dækkes til produktionen. Dem, der skal kæmpe for at finde investorer. Dem, der samtidig skal kæmpe for at få kunderne til at indse, at de har brug for netop dette projekt. Sådan er det ikke for mig. Det er min viden jeg sælger, min erfaring og det jeg kan. Mine faste udgifter er minimale og kunderne har indtil nu fundet mig og ikke omvendt.

Jeg er enormt taknemmelig for den start jeg har fået. Tak netværk, det er jeres skyld <3

Som jeg skrev indledningsvis, så viser Toggl mig at jeg har arbejdet 483 timer på 100 dage. Det svare til at jeg har brugt 20 % på at arbejde siden d. 20. juni. Jeg har altså ikke arbejdet døgnet rundt, men jeg har holdt pause efter behov, nydt sommeren fået ny energi til at kunne arbejde videre. Jeg sover heller ikke dårligt – faktisk sover jeg meget bedre end da jeg studerede, havde studierelevant arbejde samt et par frivillige projekter der skulle have min opmærksomhed. Og jeg har altså heller ikke solgt min sjæl til djævlen endnu.

Jeg har én virksomhed at koncentrere mig om og de kundeprojekter jeg selv vælger (lidt ligesom hvis jeg havde haft et job et sted). Det kan godt være mine tanker tit kredser sig hen om mine ambitioner, drømme og udvikling af virksomheden, men det er mere mig som person. Jeg kan godt lide at arbejde og lave noget, så det er kun godt, at det er rare positive tanker på fremtiden og ikke bekymringer.

(7) Fremtiden: Jeg skal ikke være en enkeltmandsvirksomhed hele mit liv – det her er kun begyndelsen

Jeg skal ikke sidde alene og lurepasse en lille social medie/forandringsledelses biks resten af mine dage. Det er ikke min ambition og det er ikke det jeg drømmer om at fortælle børnebørnene. Jeg vil mere. Jeg vil have kollegaer. Jeg vil arbejde et fedt sted. Jeg vil gøre en forskel for mine kunder og samarbejdspartnere. Der er en masse drømme, en masse mål og helt tydelige ambitioner af at jeg vil mere. Men eftersom vi ikke bare bliver ansat i en lækker lederstilling fra start, så må jeg arbejde hen mod mine mål på bedst mulig vis.

Når jeg bliver gråhåret, så vil jeg kunne skåle i et glas rødvin og tænke: “Jeg gjorde det sgu!”

Lige nu hedder biksen Puk Falkenberg IVS, men det er ikke for evigt. Jeg vil gerne lave et ApS med en holding-struktur. Om den fremtid bliver sammen med en partner, med et team omkring mig eller i corporate world, det vil tiden vise. Lige nu tager jeg et skridt af gangen, mærker hvad der rør sig, hvilke muligheder der er og få en masse fantastisk erfaring.

Og første skridt er at få nok likviditet i biksen, så jeg ikke går i panik næste gang SKAT har tænkt sig at hæve starten på mine millioner.

 

 


Referencer:

Puk

3 Comments

  1. Kære Puk.
    Tak for din blog! Min handsome, emoji-ekspert-kæreste Jesper Pøhler, fik mig gjort opmærksom på netop denne blog.

    Jeg er også selvstændig, på to måneder nu, og det er rart at læse at de tanker og overvejelser jeg går med ikke er helt ude i hampen! Jeg har også arbejdet som en HEST ved siden af studierne og forlænget på livet løs (så længe det var muligt #fremdriftsreform) og høster frugterne af alt det som selvstændig nu. Jeg sidder meget i samme situation som dig, med de få udgifter og den stærke tro på at det hele nok skal gå. Det er fan-freaking-tastic!

    Jeg tror også på at man kan få succes som selvstændig uden at skulle slide sig ned og give køb på sin integritet. At få lov at ‘tage det som det kommer’ og kunne nyde tilværelsen, må kunne lade sig gøre SELVOM man som selvstændig “skaber sin egen succes”. Jeg oplever at opgaver og samarbejdspartnere finder vej og tager form, så længe jeg er åben, nysgerrig og imødekommende.

    Så tak og dét skal sku nok gå alt sammen!

    • Puk

      Kære Maja
      Mange tak for din kommentar – og tak til Jesper for at gøre opmærksom på bloggen. Hans indlæg om emojier og fræk ligger stadig højt på performance, det er virkelig fedt.
      Jeg er meget glad for at høre du også har de samme overvejelser og synes det er mega fedt! Jeg er vild med din tankegang og meget enig i at en åben og nysgerrig tilgang er vigtigt. For I virkeligeheden er det også det, som er med til at skabe troværdighed og et vellykket samarbejde. Man kommer ingen vegne med bullshit og løfter man ikke kan holde. Men at lytte og spore sig ind på samarbejdspartnernes ønsker og dermed se om man overhovedet kan hjælpe dem til en løsning er altafgørende hvis du spørger mig.
      Du har ret. Det skal nok gå alt sammen. Hvis ikke vi skal ku ku, hvem sku så ku ku?
      Venlig hilsen
      Puk

Trackbacks for this post

  1. […] Vil du læse mere om Puks første 100 dage som selvstændig? Så klik ind her. […]

Skriv et svar