Brand internt

Så brand dog jeres brug af sociale medier internt!

Estimeret læsetid for denne artikel: 4 minutter og 50 sekunder

Jeres interne processer er altafgørende for jeres online tilstedeværelse

Organisationer er på en konstant søgning efter nye, effektive og billige måder at brand sig på. Mange organisationer glemmer bare at se indad og bruge de unikke kompetencer og den viden de allerede har indlejret i organisationens kultur.

Især når organisationerne vælger at oprette profiler på de sociale medier, glemmer de at bruge medarbejderne som ambassadører. I mange organisationer sidder der et lille sociale medie team, som bliver holdt i kort snor fordi ledelsen ønsker at skabe det perfekte image online. Det image skal selvfølgelig matche det de selv har skabt offline.

Læs også: ‘Forandring forklaret i fem organisatoriske stadier’.

Vågn op! Det perfekte image skabes ikke ved at holde et team af kompetente medarbejdere i kort snor. Det gode indhold bliver ikke skabt ved at bruge den samme annonce fra Ugeavisen på Facebook, eller ved udelukkende at tale om jer selv. Det handler om at få hele organisationen med på bølgen. Tre personer skal ikke sidde og triller tommelfingre over manglende ideer til nyt indhold. Lad alle i organisationen bidrage. Tal om hvordan I kan forandre verden sammen med jeres følgere.

Brand værdien som sociale medier skaber for jeres virksomhed

Hvis I har tænkt bare lidt over hvorfor I startede med at oprette en profil på Facebook eller Instagram, så har I også en ide om, hvilket budskab I skal brand internt i organisationen. Var det for at yde online kundeservice, øge opmærksomheden på et nyt produkt, brande jer eller var det for at gå i dialog med jeres følgere?

I kan nå rigtig langt med bare fire initiativer, der øger forståelsen af jeres tilstedeværelse på sociale medier. Det handler i bund og grund om at gøre brug af den respons I får fra jeres følgere internt i organisationen og omvendt.

InternBranding_SoMe

(1) Skab relationer med jeres følgere, ligesom I gør med jeres kollegaer og venner

Som Anita Lykke Klausen så fint flere gang har fortalt, så handler det om at anerkende jeres følgere og stimulere de steder i hjernen som skaber dopamin (og noget andet som Anita Lykke Klausen er meget bedre til at forklare end jeg, f.eks. i denne podcast fra Social Selling Company). Det får jeres følgere til at føler sig anerkendte og respekteret, så har de også lyst til at bidrage til jeres community. Det skaber engagement og det kan vi godt lide.

Læs også: ‘Organisationer åbner op for dialog på sociale medier’

Helt konkret handler det om, at vi bedre kan lide de mennesker, der anerkender os end dem, der ikke gør. Det samme er gældende for virksomheder. Så skab dialog og find ud af hvad der bliver sagt om jer og i det hele taget lytte på følgernes feedback og respons. Tænk over det, vil I ikke også hellere snakke med de kollegaer, som anerkender jer og får jer til at føle jer velkommen?

(2) Lyt til hvad jeres følgere siger, lær af det og juster jeres brand løbende

En vigtig opgave som social medie ansvarlig i en organisation er at lytte til hvad der bliver sagt. Hvad synes jeres følgere og hvad bliver der sagt om jer på nettet? Er der nogle historier I kan bruge til at brande jeres image både internt og eksternt? Er der nogle samtaler på Twitter hvor input fra jeres brand gør en forskel?

Se lige resultaterne på denne googlesøgning: ‘brands interacting on twitter’, som viser sjove samtaler startet af brands. Fair nok, mest amerikansk, men det er stadig sjovt. Find direkte links til artikler med eksempler under referencer længere nede.

Gå i gang med at lytte til hvad der bliver sagt og bidrag. Skab værdi. Jeg ved godt, at det her ikke er konkrete bud på hvordan du skaber værdi, men det er der en grund til. Den værdi jeres organisation skal skabe, er ikke samme værdi som andre organisationer. Der findes ikke en ‘one best way fits all’, men derimod en ‘one best way for each’. Du kan ikke gøre andet end at prøve dig frem og se hvad der virker. Får du ingen effekt, så skift strategi – og husk så lige at opsæt nogle mål så du rent faktisk kan se effekten.

(3) Brand både de mindre gode historier og succeserne internt

Vis dine kollegaer ved hvad der sker online, så de har bedre chance for at støtte dig. Så tænk på hvordan du sælger din organisations image internt. De gode historier burde ikke forblive på din skærm. Del dem, lav en ‘social medie væg’ med de gode historier eller send en fælles mail (hold den kort og relevant!) med link til den opdatering, der generede den gode historie.

Læs også: ‘B2B supertankere i et social medie økosystem’

Når du linker til jeres organisations Facebook profil, så giver du også med det samme dine kollegaer chancen for at bidrage og trykke ‘synes godt om’ med det samme. Det er en lige så god måde at få spredt budskabet på. Hvorfor ikke gøre dine kollegaer til ambassadører for organisationen?

(4) Belønningen er intern opbakning og det er guld værd

Uden intern opbakning for tilstedeværelsen på sociale medier, kan det godt være svært at holde motivationen i live. Hvis du fokuserer på at få dine kollegaer med på bølgen, med de ovenstående initiativer, så kommer det her af sig selv. Jo mere man føler sig inkluderet og jo mere man føler sig anerkendt og informeret, jo mere har man lyst til at bidrage.

Ville det ikke være skønt hvis Susanne fra IT kom med et forslag til indhold, som ville bidrage væsentlig til jeres tilstedeværelse og skabe værdi for jeres følgere? Selvfølgelig ville det det, så hvorfor ikke lægge dine kræfter i at få løftet den interne opfattelse af jeres eget brand og image?

Der er selvfølgelig mange flere lag at tage fat i, når det gælder det interne brand og opbakning. Det ville give mening at starte flere steder. Du kan ikke nøjes med at spise en lille del af en elefant, du skal spise det hele. Få den opbakning bygget op!

 

 

 


Referencer:
Web: Anita Lykke Klausen på www.anitaxcph.dk
Web: www.socialsellingcompany.dk (podcast med Anita Lykke Klausen)
Artikel: Hatch, Mary Jo, and Majken Schultz. The Dynamics of Organisational Identity. Vol. 55. 8 vols. New Delhi: SAGE Publications, 2002.
Googlesøgning: Hootsuite Blog ‘Brands having awesome conversations on Twitter’ (januar 2014). BuzzFeed ‘This is the best Twitter conversations you’ll read today’ (november 2013).

Puk

Skriv et svar