Sociale medier og organisationstype

Passer din organisationstype på hvordan I bruger sociale medier?

Estimeret læsetid for denne artikel: 3 minutter og 50 sekunder

Gør I op med jeres organisationstype?

Flere og flere organisationer kaster sig over sociale medier fordi ‘det skal man jo’. Nogle organisationer klarer sig godt. Andre fejler på grund af manglende match mellem resourcer og forventninger. Deres organisationstype passer ganske enkelt ikke til SoMe-gamet.

Lidt ligesom en nyklækket skildpaddeunge, der er fast besluttet på at nå havet, får nogle organisationer succes. Andre derimod, bliver spist på vejen. De kan ikke finde den rigtige retning og har slet ikke forstået værdien i at sikre sin arts overlevelse.

Hvor meget har typen af organisation egentlig at sige om måden sociale medier bliver brugt på? Giver det mening at snakke om organisationens struktur, retning, kultur, formål osv. i sammenhæng med sociale medier?

Læs også: ‘Forandring forklaret i fem organisatoriske stadier’

Der vil være nogle organisationer, der mønstre at agere anerledes på de sociale medier end, hvad man skulle tro ud fra deres organisatoriske stadie. Det kan der være både fordele og ulemper ved, men det er vigtigt at sætte fokus på, hvordan man kan forandre sit mind-set og tilgang til brugen af sociale medier. Udgangspunktet er Frederic Laloux bog ‘Reinventing Organizations‘, hvor Laloux forklare de fem stadier skitseret nedenfor.

 

FredericLaloux_FiveStages

Organisationstype ‘RED’ på sociale medier

Frederic Laloux sammenligner ‘RED’ organisationer med en ulveflok og mafiaen. Kendetegnene ved organiseret kriminalitet er, ligesom ved RED organisationer, magt og kontrol. Indstillingen er, at man lever i en fjendtlig verden og at alt uden for organisationen er farligt. Der skulle nødig komme nye input ind i organisationen.

Læs også: ‘B2B supertankere i et social medie økosystem’

Dog tror jeg, at flere organisationer i denne gruppe måske faktisk er mere organiseret og fremme i skoene end vi tror. De har nok ikke har en Facebook side, hvor de laver opslag, som fortælle om næste gang der begås noget kriminelt. Træder vi et skridt tilbage og ser på Astrid Haugs værditrappe, så hedder øverste og femte trinhvordan kan vi sammen forandre verden?‘. Der måske netop nogle træk ved denne organisationstype som kunne passe på det?

 

Når ekstremister opretter en Twitter profil

Det femte trin i værditrappen taler for, at man som organisationer bruger de sociale medier til at snakke om det, som brugerne også gerne vil snakke om. Altså det skaber relevans. Jeg forestiller mig ikke at en kriminel organisation, som sådan har lavet en digital indholdsstrategi og derfor ved at man burde kommunikere ud fra det trin på værditrappen. Alligevel var der noget, som fik Twitter til at lukke 125.000 konti i løbet af efteråret 2015.

Propaganda og hvervning på Twitter er noget af det som nogle kriminelle organisationer og andre ekstremister har brugt sociale medier til. De har en mission, de har en vis form for magt og kontrol og bruger så Twitter til at fortælle det til verden. Der sidder uden tvivl nogle mennesker et sted på kloden og opfanger det og føler sig flirtet med. Det var lige præcis den type indhold de ville læse, det var relevant for dem og de føler de kan gøre en forskel. Måske kan de redde verden fra sig selv ved at melde sig til organisationen og kæmpe krigen fra den anden side.

Ikke alle organisationerstyper i ‘RED’ er fra den kriminelle verden

Heldigvis er stadiet ‘RED’ så forældet, at det næsten kun hører historien til. Ikke mange organisationer operere fra det stadie længere. Det er en kendsgerning, at udviklingen har flyttet havet længere og længere væk fra de skildpadder, der troede ‘RED’ var vejen frem. Selvom der muligvis er tale om, at de befinder sig på trin fem på værditrappen, så er det bare ikke nok, hvis ikke resten føler med.

Læs også: ‘Organisationer åbner op for dialog på sociale medier’

Nogle gange må man indse, at forandring ikke er muligt. Jeg tvivler på, at en digital strategi vil bringe ‘RED’ organisationer tættere på havet. Der er noget helt fundamentalt andet, der skal ændres i før sådan en organisationstype. Uden det, giver det ingen mening at råbe ‘Annoncering på Facebook er vejen frem’.

Bør RED organisation være på sociale medier?

Hvervning og propaganda er, oversat til andre ord som rekruttering og markedsføring, noget samtlige virksomheder benytter sociale medier til. Men er det dét brugerne gerne vil have? Ja, det giver mening at lave rekruttering på LinkedIn, ja det giver mening at holde øje med talenter på Twitter, men nej, vi gider ikke læse om jeres produkt-propaganda på Facebook. Vi kan godt se, at det er et forsøg på salg.

Læs også: ‘Så brand dog jeres brug af sociale medier internt!’

Vi vil gerne inspireres. Vi vil gerne underholdes. Vi vil gerne opdage hvilken awesome organisation I er. Bagefter skal vi nok selv overveje om hvorvidt vi køber jeres produkter eller ej. Men stop jeres propaganda og kom videre til næste organisatoriske stadie, hvor det giver mere mening at tale om digital strategi.

 


Referencer:
Web:
www.astridhaug.dk
Web:
www.reinventingorganizations.com
Bog: ‘Reinventing Organisations: A Guide to Creating Organizations Inspired by the Next Stage in Human Consciousness’
Artikel: Laloux, Frederic, ‘The Future of Management Is Teal’, Strategy+Business, July 6, 2015

Puk

Trackbacks for this post

  1. […] Hvis jeres konkurrenter og branchefæller, og hvem der ellers måtte være i din organisations omverden, allerede stormer af sted, hvor I står stille, så vil I opleve et pres. Et udefra kommende pres, som skriger på forandring og nye tider. Men er I klar som organisation til at følge udviklingen? Er I en dynamisk enhed, som kan flytte og tilpasse sig? […]

Skriv et svar