emoji og grammatisk korrekt brug

Skal der komma efter fræk fersken?

Estimeret læsetid for denne artikel er: 7 minutter

Gæsteblog: Hvordan bruges en emoji grammatisk korrekt?

Min nysgerrighed har før bragt spændende debatter og samtaler med sig, men at det skulle ende i et gæsteblogindlæg havde jeg ikke set komme. Mit ellers “simple” spørgsmål på Twitter blev til en længere samtale, som blev til en snak med Jesper Pøhler om, hvorvidt det skulle blive til et blogindlæg. Det er nu en realitet og Jesper har lavet et fantastisk stykke arbejde for at give dig tre gode råd til grammatisk korrekt brug af emojier i din kommunikation. Læs mere om hvem Jesper er, efter blogindlægget. Enjoy! 👍🏻


Skal der komma efter fræk fersken?

Emojier dukker op i alt fra sms’er til mail. Selv i den håndskrevne indkøbsseddel fra kæresten, har der sneget sig et lille kolon og en parentes ind, som grammatisk set virker fuldstændig malplaceret. Men emojier er kommet for at blive, så hvad skal du egentlig stille op med disse tegn, symboler og små illustrationer … grammatisk set?

Her får du de første (halv-)officielle retningslinjer og tre gode råd

Af Jesper Pøhler, kommunikatør og filosof

Talesproget ændrer sig konstant, og skriftsproget trisser lige så stille efter. I dag kan vi slå ord som ”LOL” og ”grineren” op på sproget.dk. Ord, der var fuldstændig uforståelige for bare få år siden (og måske stadig er det for nogle mennesker i dag). Men vi lærer at forholde os til dem og integrere dem i vores skriftsprog. LOL kan eksempelvis både skrives med stort og med småt. Og det er der jo nogle fagkyndige personer, der på et tidspunkt har sat sig ned og besluttet – lol!

Den seneste bølge af forstyrrende elementer i et ellers – vil nogle måske mene – velfungerende og struktureret skriftsprog er emojier og emotikoner. Emojier er et særdeles benyttet element i hverdagssproget, når vi sms’er og chatter med hinanden, og det er sikkert efterhånden også de færreste, der undrer sig over det, når en mail fra kollegaen slutter med et stort J. 

Emojier er kommet for at blive, og som kommunikatør bliver du derfor nødt til at forholde dig til dem – du kommer nemlig til at skulle bruge dem før eller siden! Derfor er det også på tide med nogle retningslinjer for, hvordan emojier skal bruges. Jeg har endnu ikke kunnet finde nogle officielle retningslinjer for grammatisk brug af emojier, og derfor har jeg besluttet mig for at lave retningslinjerne selv. Jeg har taget udgangspunkt i konklusionerne fra et studie af Tyler Schnoebelen, Stanford University (refereret i TIME) samt en kortere artikel fra Dansk Sprognævn. Jeg har efterfølgende krydstjekket retningslinjerne med en venlig mand fra Dansk Sprognævns spørgetelefon, for at det ikke er ren lommelingvistik. Men måske har jeg alligevel overset nogle ting, og du er derfor velkommen til at kommentere på artiklen her og komme med gode input til, hvordan retningslinjerne kan forbedres og udbygges.

MEN nu får du altså de første (halv-)officielle retningslinjer for, hvor kommaet skal stå, næste gang du sender en 🍑, 💩 en eller bare en helt almindelig 😊.

Dog skal vi først have lidt genredefinition til de rigtig nørdede.

Hvad kalder vi de der… tegn…?

Der er forskel på et emotikon og en emoji. Den Danske Ordbog sidestiller ”emotikon” med ”smiley”, defineret som et ” … glad ansigt tegnet som en cirkel med en glad mund og to øjne” () og en ” … kombination af tegn der tilsammen symboliserer et liggende ansigt” (Tastatursmiley2)og smileyer kan desuden tegnes ” … ved hjælp af gængse tastatur-tegn” og optræder i sammenhæng med ” … elektronisk kommunikation …”.

”Emoji” optræder ikke i Den Danske Ordbog. Det gør den til gengæld på sproget.dk, hvor emojien defineres som et ”lille symbol som bruges til at udtrykke følelser med i fx sms’er og på sociale medier”. Emojien sidestilles ligeledes med smileyen, men der er en afgørende forskel, der gør, at jeg vælger ordet emoji frem for emotikon: Emojien er et symbol og er altså ikke begrænset til en glad mund og to øjne eller et ansigt, der kan tegnes med dit computertastatur.

Vi skal altså forlade fortiden:

emoji og grammatisk korrekt brug

Og acceptere en bredere definition, hvor en emoji er et symbol, der både kan være en moderne smiley (😃), en lille tegning (💶), et mere klassisk symbol (🔄) eller en old school-smiley (Tastatursmiley2 – som i øvrigt også findes i en variant, som bruges af særligt den yngre generation: Modernesmiley2).

Her kan definitionen jo så diskuteres yderligere i forhold til små billeder, GIF’er og animationer eller i forhold til, hvor stor en lille tegning skal være, før den bliver en tegning i stedet for en emoji og så videre og så videre. Det vil jeg lade andre om. Her er det nok at konstatere, at en emoji er mere end blot en klassisk smiley, og at den især bruges i elektronisk kommunikation som eksempelvis sms’er, chat og blogs.

Hvordan bruger vi emojier?

Er emojier mere end et udtryk for teenagers umodenhed og ugidelighed i forhold til at skrive sætningerne helt ud? Er emojier andet end en forfladigelse af skriftsproget? JA! Faktisk beriger emojier vores skriftsprog, da de kan kommunikere følelser, reaktioner og stillingtagen til det skrevne.

Schnoebelen sammenligner emojier med udråbstegn, der også kan markere, hvordan det, du skriver, skal læses. Der er eksempelvis forskel på, når jeg er glad. Og når jeg er glad! Emojier forstærker oftere sætningens indhold, end de blot står i stedet for ord. Eksempelvis læser vi højst sandsynligt disse sætninger som udtryk for forskellige grader af glæde:

  1. Jeg er glad i dag.
  2. Jeg er glad i dag. 😊
  3. Jeg er glad i dag! 😃

Personen i udsagn 2 er mere glad end personen i udsagn 1, og personen i udsagn 3 er nærmest overstadig.

Vi danner desuden narrativer med emojierne. De kan derfor ikke bare stå i en hvilken som helst rækkefølge. Hvis din kollega spørger, om det var en god fest i går, giver det mening at svare: 😊🎉🍸😜🍻😵🍔😴☀️🙇🏻. Det giver til gengæld ikke mening at bytte rundt på rækkefølgen:☀️😴🍔🙇🏻😊🎉🍸😜😵🍻. Under alle omstændigheder bliver det en anden fortælling, når du bytter rundt på emojierne.

En tredje pointe fra Schnoebelen er, at vores reaktion kommer før eventuelle tegn eller tilføjelser – ligesom når vi kommunikerer i mundtlig kommunikation. Derfor er der en tendens til, at vi skriver 😉👍🏻  frem for 👍🏻😉.

Tre gode råd til hvor stregerne skal stå

Hvordan bruges emojien så grammatisk? Skal der mellemrum mellem ord og emoji og mellem de enkelte emojier? Hvornår erstatter emojier tegn, og hvornår gør de ikke? Her er tre gode råd til dit næste tweet, din Facebook-opdatering, din sms eller hvad du nu ellers kommunikerer med:

(1) Emojier som afslutning på en sætning bruges til at markere en stemning, som sætningen skal læses i: “Det bliver vist ikke sidste gang, vi læser om Messerschmidt og EU-midlerne 😉. Her erstatter emojien sluttegn. Hvis du gerne vil have sluttegnet med, sættes emojien efter sluttegnet: “Det bliver vist ikke sidste gang, vi læser om Messerschmidt og EU-midlerne. 😉”. Jeg anbefaler at undvære sluttegnet.

(2) Emojier inde i en sætning bruges til at markere følelsesmæssige ophold i sætningen: “OMG! Du har fået hund! 😱 Hvor er den nuser.”. Her erstatter emojien ikke udråbstegn, og næste sætning begynder med stort. Du kan også sætte emojien i stedet for udråbstegnet: “OMG! Du har fået hund 😱 Hvor er den nuser.”. Sætningen efter skal stadig starte med stort. Jeg anbefaler at inddrage tegn, hvis der skal eftertryk på de følelsesmæssige udbrud.

(3) Emojier som erstatning for ord bruges til at visualisere sætningen, ofte i en komisk sammenhæng: “Koncerten? Den var 💩. Her erstatter emojien sluttegn. Hvis sluttegnet skal med, sættes det efter emojien, da emojien står i stedet for ordet ”lort”: ”Koncerten? Den var 💩.”. Jeg anbefaler at udelade sluttegn. Der skal dog sættes tegn, hvis emojien erstatter et ord midt i en sætning: “Koncerten? Den var 💩, men guitaristen var awesome!”.

Bemærk: Der er valgfrihed i forhold til, om der skal mellemrum før og efter emojier. Jeg anbefaler mellemrum, når emojien står alene. Hvis der indgår flere emojier efter hinanden, bør der dog ikke være mellemrum imellem de enkelte emojier.

Nu er du emoji-ekspert. Så skynd dig så ud i 🌍 og📱 nogle 😊😉😜 til de kommunikationshungrende 👬 og 👭!

 

Puk fortæller: Hvem er Jesper Pøhler?

Jesper og jeg har ikke haft nogen dybere relation eller langvarigt bekendtskab. Faktisk kender jeg kun til Jesper fra Twitter-land. Mit indtryk er, at Jesper er en yderst engageret person, som samtidig stræber efter det perfekte – i hvert fald grammatisk, når han laver grammatiske blogindlæg om emojier. 😉

Derudover har jeg en følelse af, at Jesper rummer et stort hjerte, fordi han med projekter som Fairdig gør det nemmere at leve sundt med klimavenlige, økologiske og plantebaserede måltider. Derudover har han for nyligt deltaget i debatten om nyredonation – en super vigtig debat synes jeg – og det er sejt! Hør debatten fra P1 her (ca. 49 minutter inde) eller se indslaget fra TV2 her (hvis du har abonnement). Han kan meget foruden at nørde sproget og arbejder hos Det Etiske Råd. Er du interesseret i at vide mere om, hvad Jesper kan og laver? Så besøg hans Twitter eller LinkedIn.

Tak for din tid og dit bidrag til bloggen Jesper 🙏🏻👏🏻

 


Læs mere:

Hvis du selv vil læse videre om emojier i skriftlig kommunikation er her nogle tips til, hvor du kan starte:

Andre referencer fra artiklen:

Puk

2 Comments

  1. Tusind tak for et både underholdende og interessant indlæg – et emne som klart er vigtigt at tage seriøs stilling til i skriftsprogets udvikling 🙂
    Og når vi nu er i gang med gramatikken, vil jeg venligt gøre opmærksom på brugen af udeladelsessymbolet/udeladelsestegnet, nemlig de tre prikker, da de bruges flittigt i indlægget herover. Skriver man prikkerne i direkte forlængelse af et ord eller bogstav, er det bogstaver i ordet der udelades (det er f… irriterende) men skrives de derimod med afstand/mellemrum til andre ord, er det et helt ord i sætningen der udelades (det er … irriterende).

    • Jesper Pøhler

      Tak for både ros og grammatisk irettesættelse 🙂 Jeg har brugt tøveprikker som en litterær spidsfindighed i stil med emojier, men du har helt ret i, at det godt kan tage lidt overhånd! Og du har også HELT ret i, at jeg har glemt de der … mellemrum … altså, mellem prikkerne, ‘ing?

      Hilsener fra Jesper

Skriv et svar